Текст песни Ulver - Of Wolf and Man

Da Trolddomen bleff h?ved - & need
Paa Jorden han sv?ved: Da som nu
Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,
Ved hver Bev?gelse saa stoor at n?sten
Dend vaer Smerte

Medens han gik omkring
Blandt Mennisker, vaer han skuffed f?rst:
I Liivets ydre vaer der intet Skifte
Lig det han hafvde f?lt i Ulvens Liiv

De tr?ller under ham
Med at troskyldig Sind
Fryckter ham,
Een Krafft aff sand Natur,
Som Sanser uden Selfbedrag

Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag
Lig Kv?ldens Farver, Nattens Aandedrag

For ingen Guder?st hafver nogensinde
Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede
D?mon, Phantom & Varulv
Vaer kund Naffn paa det de aldrig kunde finde

End han -
I hans Hi?rte: Een Affgrund tung
Som det sorte Hav
Der eldsker sine Dyb

Der -
Sammenkr?get
I Vintrens Bund
F?lder han al deris Gl?de,
Liiv, Mod & Haab

Maanen, stiigende paanye,
Hilser ham fra en sunken Himmel

...Oc ved den lydende Midnattssalme
Som Fryckt i Natten v?ver
Skald de ffromme atter falme